31.5.06

Skousen

Nu på tirsdag d. 6. juni udkommer opfølgeren til en af de senere års bedste danske plader, Niels Skousens comebackalbum Dobbeltsyn. Den nye cd har fået titlen Daddy Longleg, og jeg er stolt over at kunne fortælle, at Henrik og jeg har skrevet en sang til pladen.
Det er ikke sådan, at vi går rundt og skriver sange til hvemsomhelst, men nu er Skousen heller ikke hvemsomhelst. Hverken set med danske beathistoriske briller eller på den aktuelle scene.
For mig er Niels Skousen først og fremmest en fremragende vokalist. Måske mere en stemme end en sanger (Sådan er det med alle mine yndlingssangere). Hans frasering og diktion, den måde han afleverer en tekst på, er forbilledlig.Tilsyneladende skødesløst, underspillet, nærmest talesprogsagtigt snøvlende, men alligevel præcist og tydeligt. Og troværdigt (Ja, jeg ved det er et problematisk begreb). Og umiskendeligt skousensk.
Nikolaj Nørlund har - igen - produceret og Daddy Longleg udkommer på Auditorium.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Greets to the webmaster of this wonderful site. Keep working. Thank you.
»

Anonym sagde ...

What a great site, how do you build such a cool site, its excellent.
»