fra Samtalerne om ingenting

Ja, naturen rasler, den evige
brusen er ikke særlig intelligent.
Havet og vinden kan altid finde
sammen og fortsætter bare
med en unuanceret dialog
et uformeligt favntag
og tiden males til en grød
eller til små meningsløse partikler.
Naturen er meget pæn sommetider
men den ved ikke meget,
den skummer og opløser sig selv,
det er mærkeligt at naturen
i den grad tilbedes af bekymrede sjæle.
Den har ret, siger de, og den er truet.
jeg ved det ikke, jeg går bare rundt
i de rum der nu er åbne...


[fra Jørgen Leths "Det gør ikke noget", Gyldendal 2006]