5.6.06



Spader
Der er vel efterhånden et par år siden, at kulturminister Brian Mikkelsen konkluderede, at der er for mange kunstnere i Danmark. Jeg skrev på daværende tidspunkt et agiteret lejlighedsdigt om sagen og sendte det - uden held - til et par af de store aviser.
Never mind, konklusionen eller pointen (Ja, et lejlighedsdigt må gerne have en konklusion eller pointe!) var, at Brian jo har ret. Der ér for mange kunstnere i landet, påstod digtet, ja der er for mange og meget af alle og alt i Danmark!
Nu her knap to år efter må jeg konstatere, at tingene har ændret sig. Med tiden. Som de har for vane. Der er ihvertfald ét område, hvor der ikke længere er for mange, men snarere for få. Et veritabelt byggeboom forårsaget af friværdien og dermed folks trang til at bygge nyt, bygge ud og bygge om, har efterladt landet med en mangel på håndværkere, murere, tømrere og lignende.
Så er det, jeg kommer til at tænke på omskoling. Det har jo også i mange år været god tone blandt såkaldt jævne folk, at kunstnere, intellektuelle og andre arbejdssky bøsserøve skulle sendes ud for at grave grøfter. Her må jeg dog - for nu at være uenig med mig selv - påpege, med min erfaring som både skabende og udøvende rockmusiker, at en del af os nok ikke er meget omskolingsbevænte, altså omstillingsparate. Med andre ord: En spade er altså ikke altid en spade!
(Imidlertid vil jeg da ikke ligge skjul på, at der er en del af mine såkaldte kollegaer, jeg gerne så forlade deres metier for i stedet at foretage sig noget nyttigt. Et godt, solidt bygget hus er altid at foretrække frem for endnu en solid sammenflikket rocksang.)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Your site is on top of my favourites - Great work I like it.
»

Anonym sagde ...

Your are Excellent. And so is your site! Keep up the good work. Bookmarked.
»