Prisen til Serup får mig til at tænke på den ene gang, jeg selv har fået en pris.
Det var ved Boldklubben Kammeraternes årsafslutning i, tror jeg, 1970 eller 71. Det foregik i cafeteriet i Idrættens Hus i Vejle. Jeg fik tildelt Fiduspokalen. Den har ikke noget med evner på fodboldbanen at gøre, men blev vist givet til netop mig, fordi jeg trofast i regn og slud mødte op til både træning og kampe på trods af mit ikke-eksisterende fodboldtalent. Sjovt nok, husker jeg slet ikke selve pokalen, så måske er det hele blot en ønskedrøm.
En anden gang, en del år senere, var min bror og jeg nominerede til en pris. Det kan man læse om her.