13.9.06












I morgen udkommer på adressens forlag en lille, men vægtig bog med værker af den fine billedkunstner Toni Larsen.
Toni er en særegen og egensindig kunstner, der dybest set altid har fulgt sin egen kurs. Hendes force og kendetegn er de både sarte, hemmelighedsfulde og smukke linoleumssnt - oftest monotypier - der med deres umiddelbart tyste kolorit er hemmelighedsfulde, på grænsen til det private. Det er et poetisk univers og Toni har da også - udover monotypierne, skulpturer, malerier og installationer - udsendt flere digtsamlinger og ord og digte er ofte indgået i hendes billedkunst.
Bogen, der har en vis retrospektiv karakter, har den velvalgte titel “Et sted at gå hen”, for den er vitterligt et objekt i sig selv, et åndehul. Som objekt er bogen både beskeden og prunkløs og med en vis insisterende tyngde. Præcis som kunstneren selv, iøvrigt.



1 kommentar:

mca sagde ...

Hvor er 'prunkløs' dog et godt ord. Rangerer helt deroppe med fx 'hvorom alting er'.