Jeg var DJ
Jeg var DJ eller discjockey, som det stadig hed dengang i årene omkring 1979-80. Der var intet fashionabelt over det, ingen glamour, sex og stoffer. Den første fredag hver måned var jeg discjockey i den lokale fritidsklub. Jeg fik løn for det. Jeg vendte plader til sodavandsdiskoteket i Juniorklubben, det var ungerne mellem 11 og 13 år. Altså lige før man blev rigtig teenager og dermed gammel nok til at gå i Ungdomsklubben. Jeg var selvfølgelig tvunget til at spille en masse af tidens pop og andet crap, men kunne ind i mellem liste plader fra min egen samling ind eller finde perler blandt tidens singleplader, som klubben jævnligt indkøbte i den gode af de lokale pladeforretninger. Blandt mine egne var Kraftwerks The Robots og her tændte jeg gerne de roterende ambulanceagtige lygter og selvfølgelig stroboskoplyset og ungerne, især drengene, dansede som robotter. Blandt klubbens egne singler var kun een rigtig punkplade, Sheena Is a Punkrocker med Ramones. Andre gode var Roxy Musics sjælere fra lp´erne Manifesto og ikke mindst Flesh + Blood og proto-rapnummeret Rappers Delight med Sugarhill Gang. Robert Palmer var egentlig også ret god, sådan lidt en slags reserve-Brian Ferry. Jeg spillede også Kliché, Havets Blå eller Militskvinder. Min kendingsmelodi var åbningsskæringen fra Bowies Low-lp, instrumentalnummeret Speed of Life. Jo, jeg var discjockey i Juniorklubben i Møllevangen. Min signatur var Speed of Life.
Jeg var DJ eller discjockey, som det stadig hed dengang i årene omkring 1979-80. Der var intet fashionabelt over det, ingen glamour, sex og stoffer. Den første fredag hver måned var jeg discjockey i den lokale fritidsklub. Jeg fik løn for det. Jeg vendte plader til sodavandsdiskoteket i Juniorklubben, det var ungerne mellem 11 og 13 år. Altså lige før man blev rigtig teenager og dermed gammel nok til at gå i Ungdomsklubben. Jeg var selvfølgelig tvunget til at spille en masse af tidens pop og andet crap, men kunne ind i mellem liste plader fra min egen samling ind eller finde perler blandt tidens singleplader, som klubben jævnligt indkøbte i den gode af de lokale pladeforretninger. Blandt mine egne var Kraftwerks The Robots og her tændte jeg gerne de roterende ambulanceagtige lygter og selvfølgelig stroboskoplyset og ungerne, især drengene, dansede som robotter. Blandt klubbens egne singler var kun een rigtig punkplade, Sheena Is a Punkrocker med Ramones. Andre gode var Roxy Musics sjælere fra lp´erne Manifesto og ikke mindst Flesh + Blood og proto-rapnummeret Rappers Delight med Sugarhill Gang. Robert Palmer var egentlig også ret god, sådan lidt en slags reserve-Brian Ferry. Jeg spillede også Kliché, Havets Blå eller Militskvinder. Min kendingsmelodi var åbningsskæringen fra Bowies Low-lp, instrumentalnummeret Speed of Life. Jo, jeg var discjockey i Juniorklubben i Møllevangen. Min signatur var Speed of Life.
1 kommentar:
Vi var 2-3-4 klub-venner, der altid dansede til "Sheena Is A Punkrocker" lige der i Juniorklubben i Møllevangen på Søndermarken i Vejle i Provinsen i de år. De andre kunne også godt lide AC/DC og sådan noget heavy-lort, og jeg forstod det simpelthen ikke. Det gør jeg sådan set stadig ikke.
Send en kommentar