3.10.06

To-tre timer hver formiddag
i selskab med Leonard Cohen
paa femte sal med udsigt
over Berlin

Dagens gerning pt.

9 kommentarer:

Martin sagde ...

misundelse er i bund og grund en grim ting..

Peter H. Olesen sagde ...

Misundelig hvem? Peter? Leonard? Martin?

Anonym sagde ...

Og så savner jeg Berlin.
Disen, omfanget, skalaen, historien, mønstrene. Udsynet og hiustorien rører en sært og så uforfalsket. I min notesbog er noteret: Berlin næste gang, husk Cohen.

TIP: Oplev monumental russisk tungsind ved a

Anonym sagde ...

..at besøge mindemørket for faldne sovjetiske soldater i kampen om Berlin. Marmor fra Hitlers kanceilli fylder hele det enorme område og er blevet fyldt med ikonografisk historiefortælling. På toppen af bakken med flere tusinde russiske soldater begravet står en russisk kæmpe med hævet sværd. Jeg sværger, da jeg entrerede området helt solo en stille eftermddag kunne jeg næsten høre de tunge mandskor i mol og modvind. Det ligger her: http://en.wikipedia.org/wiki/Soviet_War_Memorial_(Treptower_Park).

Uforglemmeligt og melankolsk.

Peter H. Olesen sagde ...

Tap for tip.
Cohen er nu ikke med som lystkläsning, jeg sidder og läser korrektur paa oversättelsen af hans Book of Longing, som forskellige fine danske digtere og oversättere har gendigtet - og som jeg, den ydmyge pendant, saa läser korrektur paa (- og ler höjt ud i det tomme rum!)
Men Cohens melnakoli passer til Berlin lissom Bowie, Joy Division, Einstürzende Neubauten med mange flere alle paa hver deres särlige maade passer som soundtrack til Berlin.
Monumentet for de nedskudte, der forsögte at flygte over muren - mellem Brandenburger Tor og Potsdamer Platz´nybyggede sci-fi-höjhuse - er med sine monokrome monolitter i forskellig höjde ogsaa et ret haardt og stärkt virkende monumt/kunstvärk.

Anonym sagde ...

Hej, spændende med den kommende udgivelse. Jeg håber(!) vi slipper for hr. Blendstrup efter hans optræden på tv igår iforb. med temaaften om Dan Turéll...nå, det var en anden snak.


Hvad ér det mon Berlin som altid har tiltalt de kunstnere som har fundet inspiration ved de mere melankolske sfærer i kunsten...er det den gamle følelse af ingenting, af et intenst levet ingenmandsland som især var tydelig op igennem den kolde krig med Berlin dybt inde i DDR? Er det faldefærdigheden efter krigen og de nye kolosser af beton og glas..? Er det en sær krydsning historie og politik som har gjort (eller gjorde) Berlin til en by med potentiale for at blive stor..eller blive til aske.

Jeg finder den ihvertfald inspirerende som intet andet, og noterer mig mindesmærket for mur-flygtende. Snart skal jeg gense den russiske soldats katastrofale brummen i jern og marmor.

Martin sagde ...

der er lysår fra leonard cohen på 4. sal i odense, til leonard cohen på. 5 sal i berlin.. martin misunder peter (for en stund)

Peter H. Olesen sagde ...

Naa, nu er Berlin jo ogsaa mere end Koldkrig og Muren og alt der. Berlin öfr krigen, för krigene. Ekspressionisterne, dada, folkelivet. Jeg naar ikke omkring alt paa denne tur. heldigvis. Og mindesmärket er jo ikke, jeg idiot, for de faldne mzur-flygtninge men selvfölgelig et holocaust denkmal. Men ikke mindre stärkt virkende af den grund.

Peter H. Olesen sagde ...

Tak for tip.
Cohen er nu ikke med som lystkläsning, jeg sidder og läser korrektur paa oversättelsen af hans Book of Longing, som forskellige fine danske digtere og oversättere har gendigtet - og som jeg, den ydmyge pedant, saa läser korrektur paa (- og ler höjt ud i det tomme rum!)
Men Cohens melankoli passer til Berlin ligesom Bowie, Joy Division, Einstürzende Neubauten med mange flere alle paa hver deres särlige maade passer som soundtrack til Berlin.
Monumentet for de nedskudte, der forsögte at flygte over muren - mellem Brandenburger Tor og Potsdamer Platz´nybyggede sci-fi-höjhuse - er med sine monokrome monolitter i forskellig höjde ogsaa et ret haardt og stärkt virkende monument/kunstvärk.