20.12.06







Grammofon versus cd-spiller


Jeg indrømmer gerne, at jeg var blandt de sidste til at få en cd-spiller. Ikke fordi jeg var fanatisk grammofon- og vinyltilhænger, jeg var blot lidt sent ude. Andre ting rykkede i de år. Da jeg endelig fik købt og installeret cd-spilleren, pakkede jeg hårdhændet pladespilleren væk, og kort tid efter kom vores førstefødte til verden. På et tidspunkt - omkring den tid, han lærte at kravle - fandt jeg en lørdag eftermiddag af sentimentale grunde grammofonen frem igen. Dagen efter manglede nålen til pick-uppen. Jeg forestiller mig, at min nysgerrige og opvakte søn er kravlet hen til apparatet og at det på en eller anden måde er lykkedes ham at sluge nålen. Han har ikke tiet siden.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Stærke, sande sager!Har han så scratchet?