Lille betragtning om kunstmuseer og deres besøgende

Mennesker går omkring på kunstmuseerne, som om de leder efter noget. De siger ofte sætninger som "Sku´ det være kunst" og "Det kunne jeg/mit barn også lave". De er født og opvokset i et land, hvor nationens mest elskede forfatter i et eventyr lod et lille barn sige "- men han har jo ikke noget tøj på!" og derfor tror de nu alle, at de besidder dette barns klarsyn og spontane indsigt. De er alle kritikere. De er alle smagsdommere. Uden egentlige forudsætninger. De lever i et demokrati. De har betalt ved indgangen. Derfor kan og må og skal de nu gå omkring der i salene og offentligt rynke på næsen, og lade alle andre vide deres dom.