26.12.06

Årsopgørelse

På Olesen-Olesens site har Henrik og Peter forsøgt at vælge årets plader.
Læs her >> og vær uenig!
Giv gerne dit besyv med her i kommentarfeltet!
Kom med forslag til hvad vi burde have lyttet til!

13 kommentarer:

Anonym sagde ...

Rasmus Nøhr: Lykkelig Smutning - er det med vilje, I ikke har den med, eller har I bare glemt den?

Boblere må være: David Owe: Tomorrow og Kim Larsen: Gammel baggårdsidiot

Anonym sagde ...

Man kunne også spørge, hvorfor ikke navne som Nephew (alle århusianeres helte), O No Ono (eller hvordan fanden dette forfærdelige Mezzoforte- møder-New Wave-gymnasieband nu staves), Dune (nu vi er ved gymnasierne), Trentemøller (vores allesammens Techno-helt (og så er han helt vildt berømt i udenlandske techno-kredse, wow!), Under Byen (alle progressive århusianeres neurosehelt(e) og -inder) osv. ikke figurer på d` herrers liste. Og så alligevel ikke, for det giver jo lissom sig selv........

Anonym sagde ...

Man kunne nævne Killers, Arctic monkeys, de kriminelt oversete Windermere, Placebo, samt ikke mindst Neil Youngs Living with war. Blot for at nævne nogen....

Anonym sagde ...

Mynheer spricht:

The Knife - Silent Shout
eller
Matmos - The Rose Has Teeth In The Mouth Of A Beast
kunne være bud på hvordan musik anno 2006 egentlig lyder!

Peter H. Olesen sagde ...

Hvem taler om hvordan musik anno 2006 egentlig lyder, Mynheer? Jeg gør ihvertfald ikke. Jeg har bare forsøgt at lave en liste over de plader jeg har lyttet til i år.
Og dét er 2 forskellig ting. Jeg er ikke forpligtet til at følge med, jeg har overstået min tid i avantgarden og meldt mig ud af klubben. Jeg er ikke forpligtet til at gøre andet end at lytte til musik, som er ny. Ny for mig. Og det kan så, f.eks., være Gram Parsons anno start-halvfjerdserne.
(Men The Knife lyder da interessante, det jeg har hørt. Al deres maskebal og disguise får dog ikke mit pis i kog. Ren pseudo. Set før. Det er kun sådan noget unge, historieløse journalister burde falde for.)

Jacob Knudsen sagde ...

Udemærkede valg I har lavet. Derudover kunne man også have lyttet til Tom Waits: Orphans. Ikke hans bedste udgivelse (uanset hvad nogle anmeldere mener), men med 56 numre kan man uden problemer stykke 1 1/2 Cd på bedste Tom Waits niveau sammen.

Jeg har en gammel svaghed for Lloyd Cole og hans nyeste med titlen Antidepressant er ikke dårlig.

Om det det tæller som nyudgivelse ved jeg ikke, men The Go-betweens udgav koncert DVD'en That striped sunlight sound. Koncerten er okay, men det der rykker er først og fremmest et akustisk sæt, hvor Robert og Grant spiller og fortæller om The Go-betweens. Også lidt vemodigt.

Derudover var 2006 året jeg opdagede Orgel Jazz. Nogle vil sikkert mene ”bedre aldrig end sent”, men under sloganet ”Organ jazz is not not dead, it just smells funky”, viste Kjeld Lauritsen og The Organizers mig lyset. Hammond B3 orgel er et fedt instrument (lige indtil man skal pakke det ned og bære det væk efter koncerten)

Og når vi nu alligevel har droppet regulære pladeudgivelser, skal endelig skal nævnes Århus Teaters teaterkoncert med Nick Cave. Normalt bør man være på vagt, når ordet teaterkoncert nævnes, men det her fungerer faktisk og kan ses i januar også. Det er måske en fordel ikke at være Die hard – Nick Cave fan. Men det er jeg jo så ikke – kan bare godt li’ hans musik og synes det er interessant at se hvad man kan få ud af hans musik i en teatersammenhæng.

Gnækkeren sagde ...

Jeg ka godt li Sebastian og hiphop

Anonym sagde ...

Har Hip Hop udgivet plader i år...?

Bo sagde ...

Mental Midget. Kim Larsen.

Helge Helligsøe sagde ...

Et udpluk af de skiver jeg har lyttet mest til i 2006, ikke at der er specielt mange nye ting iblandt. Desværre kom der jo ikke noget nyt fra Olesen-Olesen. Men vi venter spændt på solonyt i totusindogsyv.

Men angående listen: køb den alle fem Peter, eller giv dem i det mindste et gennemlyt ved at låne dem på bibliotek.dk (hvis de har dem der - men mon ikke).

Clément Coralie – Bye bye beauté / 2005 / Pop - Frankrig / Hendes stemme er fabelagtig og det er en forrygende skive selv om den er mindre bossanova-agtig end forgængeren. Overraskende ny lyd.

Feist – Let it die / 2004 / Singer/songwriter - Canada / Sprød, sprød stemme og smukke kompositioner.

Joe Jackson – Night and Day II / 2000 / Poprock - England / Opfølgeren på den gamle skive fra 1984. Skæv skive med mange overraskende gæstevokaler bl.a. Marianne Faithfull. Indeholder et smukt og smertufuldt nummer "Glamour and pain", sunget af en drag (så vidt jeg kan gennemskue).

Jazz in Paris: Saint-Germain-des-Prés 1946-1956 / 2004 / Jazz compilation / Stemningsfuld historisk jazz fra Paris. Hele serien er fantastisk (den består af fire CD-sæt.

Jack Johnson – In Between Dreams / 2005 / Singer/songwriter - USA (Hawaii)/ Well, i den bløde afdeling, men fyldt med banale ørehængere.

Anonym sagde ...

Nye cdér er simpelthen for dyre så jeg venter til de bliver sat ned. Det gælder dog ikke for Olesen-Olesen, Kate Bush og love shop.

Jeg tro nok jeg har hørt mest Kent og Bo Kaspers Orkester i år.

Dan

Jakob Brøbecher sagde ...

Det er jo en god, gammel tradition (liste-tingen), og jeg nævner gerne:

Jason Molina "Let Me Go, Let Me Go, Let Me Go"

Low "The Great Destroyer"

+ en masse andet lort. Det har været et godt musikår

Anonym sagde ...

Thom Yorke "The Eraser"