Min første el-guitar

Jeg fik min første elektriske guitar d. 20. januar 1979, samme dag som crooneren Gustav Winckler blev dræbt ved en glatføreulykke syd for Viborg. På vej på job. Det var en brugt guitar, som havde tilhørt en langhåret ung mand, som var nogle år ældre end mig. Guitarkassen, hvorpå der med store kulørte hippiebogstaver var skrevet Freak Out, fik jeg gratis med i købet. Og en spiralledning. Jeg havde ingen forstærker og spillede derfor igennem mine forældres aflagte B&O-radio, som stod på mit teenageværelse. Det gav en naturlig forvrængning, som jeg først antog for at være en fejl i selve guitaren, men det var en lyd, jeg snart lærte at holde af, når jeg spillede mine første selvskrevne, vrede sange. Punk var det vel ikke, selvom jeg tænkte det om dem. "Jeg er sgu´ ligeglad" hed en af dem, jeg selv regnede for at være ret vellykket. "Hvorfor ska man altid være så glad/Jeg ka´sgu´osse være utilfreds".