Tak
Jeg skylder barndomsårene i fodboldklubben en stor tak. Nederlagene, fravælgelsen, ydmygelserne. Den evige 2. holdsspiller, som trofast mødte til træning. Jeg gennemskuede hurtigt, at det bare var et spil. Mit talent lå i kæften og ikke i benene. Min stoiske bitterhed og illusionsløshed som voksen takker jeg Boldklubben Kammeraterne på Søndermarken for.
29.1.07
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar