5.3.07


En vigtig del ved en blog er kommentarfeltet. Muligheden for at folk med navns nævnelse eller evt. anonymt kan kommentere indlæggene. En blog er, uanset hvor privat den umiddelbart kan virke, derfor også en (ny) form for offentlig rum. Det kræver en vis pli. Bloggeren - og kommentatorerne - må være forberedte på, at folk er uenige med dem. Bølgerne går højt. Heldigvis. Hvis man til daglig går omkring i egne cirkler - og hvem kan sige sig fri for det - kan kommentarerne til indlæg på ens blog derfor indimellem virke overraskende. Man tror, at man blogger for en indforstået, omend ikke enig kreds (og det gør man vel oftest), men muligheden foreligger jo, at andre - i princippet alle - kan blande sig i en verserende debat. Nu vil jeg ikke her erklære mig for den store, uanfægtelige humanist, endsige fortaler for mellemfolkeligt samvirke, men jeg vil dog trods alt - i et ubevogtet øjeblik - mene, at det er sundt at høre andre menneskers meninger, også selvom disse ikke umiddelbart taler ens sprog. Også selvom de ikke umiddelbart er lige så coole, intelligente, hippe etc. som vennerne fra kliken. Vi skal ikke alle være venner, gud bedre det (Selvom jeg også bruger myspace, skelner jeg kraftigt mellem "friends" og rigtige venner), men pli er ikke en dårlig ting.

1 kommentar:

Nynne sagde ...

Kære Peter,

Tak.

Kh,
Nynne.