Glem firserne, retro-drenge og piger! Det bedste firsermusik blev alligevel lavet i slutningen af 70´erne: Talking Heads, Pere Ubu, Wire, The Fall, Jonathan Richman & The Modern Lovers, Joy Division og Television.
skip to main |
skip to sidebar
Tilløb og blindgyder på overdrevet
- Peter H. Olesen
- Overdrevet, Sjælland, Denmark
Mine andre steder
Blog´n´ roll
Arkiv
14 kommentarer:
Det vidste vi da godt!
Mange af jer ved det ikke. Det kan jeg da høre!
Og på falderebet til 1980´erne: The Feelies og deres uforlignelige "Crazy Rhythms"!
Anonym, fortsat
Jeg ved hvem du er, Anonym!
Glem ikke Bifrost.
Afgjort interessant statement du kommer med der, Peter H. Olesen. Bowie og Iggy Pops sene halvfjerdser-plader hører vel også lidt med? De inspirerede i hvert fald firsernes folk. "Minutes to go" og "Under en sort sol" heller ikke at forglemme. "Under en sort sol" dog fra '80. Einstürzende Neubauten og The Birthday Party savner jeg desværre i din opremsning af de bedste navne, og de er altså hundrede pct. fra firserne (men muligvis er de ikke blandt dine favoritter!?)
Det er vel næppe nogen udtømmende liste, Peter hér leverer. Dét projekt har han - og jeg og mange, mange andre - jo arbejdet på i årevis: Det er heldigvis uendeligt.
Jo, Bowie og Iggys og ikke mindst Enos modernistiske plader fra denne periode inspirerede firserfolk (Nyrock, new wave, whatever), men det er vel lidt meget at kalde Bowie, Iggy og Eno themselves for firserfolk.
Jeg giver Jakob ret i, at det er et ikke-afsluttet on-going projekt, man kan beskæftige sig med, når man åbenbart ikke har andet at tænke over...
Einstürzende Neubauten udsendte så vidt jeg husker deres debut "Kollaps" i 1980 eller 81, dermed er det ikke en plade fra slutningen af 70´erne (Jeg var iøvrigt den første som skrev om denne lp her i landet). Einstürzende N og Birthday Party var ikke forud for deres tid, de var deres tid.
Alt det gode musik er slet ikke lavet endnu. Det hele kommer til at ske i 2020erne. Indtil da er der ingen grund til at spilde sin tid med at sidde og høre plader - eller lave dem for den sags skyld.
Og så er der dén med Birthday Party som 80'er-band. Det er selvfølgelig rigtigt nok, i og med de under det navn blev dannet i og agerede i 80'erne. Men bandets (også i stilmæssig henseende)direkte forløber, The Boys Next Door, var aktive allerede i 1970'erne.
Så hvor går grænsen - og skal vi i det hele taget beskæftige os med den slags (mulige) grænser?
Det er jo bare en leg, en tankeleg, en selskabsleg, ligesom det at lave en kanon er en selskabsleg og aldrig, aldrig må blive ophøjet til et statsligt, nationalistisk projekt.
Men der ér jo det med at inddele i årtier. Det volder ofte problemer. Tresserne sluttede jo ikke i 69 og firserdigtere som Jac og Strunge debuterede i slutningen af 70´erne. Osv. Osv.
jeg fandt lige for sjov Marquee Moon-LP'en frem forleden, og jeg må (desværre) sige, at min erindring var god nok: Det er ikke en særligt god plade. - I hvert fald ikke, hvis man ser den som den forlængelse af Richard Hell & the Voidoids, den trods alt er...
Send en kommentar