Forleden mødte jeg en fremmed - en ung forfatter - som havde læst min blog. Det er altid meget pinligt. Som at falde i søvn i en tom kupé og vågne i en fyldt. Eller skide for åben dør.
skip to main |
skip to sidebar
Tilløb og blindgyder på overdrevet
- Peter H. Olesen
- Overdrevet, Sjælland, Denmark
Mine andre steder
Blog´n´ roll
Arkiv
7 kommentarer:
Jeg synes trods alt, der er forskel - hvis jeg skulle vælge mellem at læse blogs og kigge på én, der sidder og skider, så ved jeg godt, hvad jeg helst vil underholdes af...
Det forstår jeg så udmærket, Henriette, jeg forsøgte mere, på min egen grovkornede måde, at beskrive følelsen indefra. Altså ham som bliver taget med bukserne nede.
Du misforstår, peter h. Henriette vil selvfølgelig helst kigge på én der skider.
Åh, jeg forstod dig godt! Måske skal man bare undlade at afsløre det - at man læser med på andres blogs. Sommetider er det bare svært at holde tilbage, kan jeg forestille mig... Jeg forestiller mig, at man sidder dér i køkkenet og ved noget om den, man taler med, man ved lidt mere, end han ved, at man ved. Og så er det vist svært ikke at afsløre, at man læser med på bloggen, særligt når man nu synes, at det er en vældig interessant blog... Og jeg tror, du kan vide dig sikker på, at den fremmede forfatter vil blive ved med at læse med...
Håber alt er vel!
skal man begynde at selvcensurere nu, hvor man ved at man har læsere der ikke bare er et navn i kommentarfeltet, men rigtige mennesker med øjne der stirrer på een og føler at de ved ting. Næ. Det var ikke vigtigt før og følelesen af at blive kigget over skulderen forsvinder med de røde kinder. Min mor læser min blog - jeg er stadig i chock. Kh Nynne.
Selvcensur er nu altid en god ting ...
Min mor ved ikke hvad en blog er.
That's a great name for a band: Min mor læser min blog - jeg er stadig i chock.
Men i øvrigt: Det er jo ikke statshemmeligheder, der anføres her (og hvis det var, burde de partout trækkes frem til diskussion).
Send en kommentar