Pludselig erindring i anledning af det kommende
Da min gl. ven Lars interviewede min gl. ven Bo til radioen i anledning af sidstnævntes debutdigtsamling for to årtier siden, foregik det af en eller anden grund i en park. Jeg husker ikke længere, om det var Frederiksberg Have eller Kongens Have, men ihvertfald må det have være bristefærdigt forår, for foran mikrofonen improviserede Bo et lille rim: Træerne får knopper/Se, hvor de skubber. Sådan er det også lige nu. Og jeg ville sådan ønske, at Bo hr. Hansen igen begyndte at skrive og offentliggøre digte.
Da min gl. ven Lars interviewede min gl. ven Bo til radioen i anledning af sidstnævntes debutdigtsamling for to årtier siden, foregik det af en eller anden grund i en park. Jeg husker ikke længere, om det var Frederiksberg Have eller Kongens Have, men ihvertfald må det have være bristefærdigt forår, for foran mikrofonen improviserede Bo et lille rim: Træerne får knopper/Se, hvor de skubber. Sådan er det også lige nu. Og jeg ville sådan ønske, at Bo hr. Hansen igen begyndte at skrive og offentliggøre digte.
1 kommentar:
Den rigtige version af det improviserede digt var faktisk:
Træerne har knopper / Hør, hvor de skubber.
Men forskellen er ens. Det er tyve år siden. Det var forår. Bo var Bo, og jeg var Lars. Stedet var Søndermarken.
Jeg har stadig bogen og den improviserede dedikation stående i dag.
(Bogen, der gav os de legendariske linier: "Solen er en sørøver / Alle er vi søløver".)
Send en kommentar