Noget om køer bl.a.

Jeg husker anmeldelser - ordret - fra de sidste femogtyve år. Jeg har en hukommelse på størrelse med en elefants m.h.t., hvad folk har skrevet, om det jeg har bedrevet. Sidst mente f.eks. Politikens førsteanmelder, som nærmest eneste kritikpunkt på en lang og nødtvungent rosende anmeldelse, at der var vist var ved at gå en vis inerti i Olesen-Olesens tekster, det var een til mig (Som ugen forinden i selvsamme avis sjovt nok havde skoset netop denne førsteanmelder, ja ja ...). Han mente afslutningsvis - morsomt eller perfidt - at vi, min bror og jeg, burde købe en ko.
Nå, Politikens førsteanmelder er selv - med lange mellemrum - skabende kunstner, så han må jo vide, hvor skoen trykker. Og bagefter husker læserne kun den stort opsatte anmeldelse med det store foto og de husker, hvor mange stjerner, hjerter eller wcruller, man fik.
Jeg er netop vendt hjem efter en cykeltur, som bl.a. bragte mig gennem Flommen, hvor de fornylig har sat køerne på græs, og jeg overvejer nu rent faktisk - og ikke kun for at gøre knæfald for anmelderen - at blive medlem af det lokale kodriverlaug.