31.10.06

I dag

I dag udkommer en bog, som jeg tidligere har omtalt her på bloggen, nemlig Jeppe Krogsgaard Christensens En nat bliver det sommer med undertitlen “Ind i en ny dansk sangskrivning”. Forfatteren, som er musikkritiker og cand. mag i dansk har interviewet “ti af tidens toneangivende sangskrivere”, her forstået som tekstforfattere - og altså heriblandt undertegnede.
Jeg har bladret lidt i bogen og har - selvfølgelig - læst kapitlet med mig selv pænt grundigt og kan faktisk godt genkende mig selv i de fleste af udtalelserne. Selvklart har mine sætninger været igennem en redigering og sammenfatning, og jeg fremstår derfor nok lidt bedre formuleret og mere begavet, end jeg egentlig er. Men det er til at leve med.
Kun et par mindre udtalelser vil jeg ikke lægge ryg til. Om Kim Larsen siger jeg åbenbart: “Han er nu ikke det helt store for mig”. Det passer ikke, jeg har altid holdt Larsen højt!
Og så er der nogle udtalelser omkring at føle “skam” over vellevned. Alm. dårlig samvittighed, måske nok - men decideret skam, nej - det er sgu lidt for kristent til mig.
Nå men, køb bogen!

Ingen kommentarer: