Dagens digt [Go, Jeppe, Go!]
Sneflokke kommer vrimlende
hen over Diger trimlende,
det knyger ud af Himlene,
det sluger Hegn og Gaard,
det ryger ind ad Sprækkerne
til Pølserne paa Rækkerne,
og Faarene ved Hækkerne
faar Blink i Pelsens Haar.
Og Poplerne bag Mønningen,
de duver dybt i Dønningen,
og over Stakke-Grønningen
omtrimler Kjærv og Neg,
det klaprer én om Ørerne,
fra Portene og Dørene,
bag hvilke de smaa Sørene'
har rustet sig til Leg.
Og Gammelmor i Klokkernemed Huen og Graalokkerne,
hun haler op i Sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er Kaalen liggende,
og nu staar Tjørnen stikkende
og spidder Sne paa Piggene,
og nu kom Kjørmes-Knud!
[Jeppe Aakjær, 1916 - her skal de fleste hiphoppere, poetryslammere
og slampoeter altså stå meget tidligt op for at kunne følge med!]
og slampoeter altså stå meget tidligt op for at kunne følge med!]
5 kommentarer:
Jeg mindes at "og spidder Sne paa Piggene" var en ret underholdende linje når man sang den i musiktimerne..
Og jeg mindes, at jeg altid glædede mig til "og nu kom Kjørmes-Knud!"
Men ja, der er dælme tjek på metrikken!
Og jeg mindes, at min musiklærer ikke vidste hvad "Kjørmes-Knud" var for noget, og hvornår det kom, og at jeg kunne den udenad, og sang den i opvasken på højskolen sidste sommer - opdagede nu, at jeg næsten havde glemt den.
Det er tyst herude:
Kun med sagte Pik paa Rude
Mælder sig den smaa Musvit.
-Steen Steensen Blicher
Har jeg nu fneset meget til!
Ja, det var vist også mere Blicher end Aakjær vi skoggerlo af på Søndermarkskolen. Men begge sange holder jo bare 100 %.
Send en kommentar