Det er ikke endnu et indlæg i debatten for og imod Ungdomshuset, blot en stadig ikke helt udfoldet - det er morgen - og vel heller ikke særlig original tanke: De kulturpersonligheder - som det vist hedder - som i deres forsvar for huset står frem og i aviser fortæller om de fremragende koncerter, som de i midten af firserne overværede på Jagtvej 69 med rockbands, som i mellemtiden er blevet mainstream, græder vel ikke kun over Ungdomshusets forsvinden, men lige så meget over deres egen mistede ungdom. Ungdommen har alle dage været et truet hus. Jeg har selv været der.