Jeg har jo sagt det: Jeg er her kun midlertidigt.
Over & out.

Ørnen, Eik, Larsen - og Brian

Det kan kun være et spørgsmål om tid før Steppeulvene og deres Hip-lp bliver fjernet fra Kulturministeriets kanon. Der blev vist indtaget en del forbudte stoffer under indspilningen af dét værk. Brian Mikkelsens tavshed er forstemmende!
Stig Møller, stå frem nu, før det er for sent!
...Jeg opdager nu midt i min agiterede indignation, at Hip slet ikke er med i Kanonen... hvorfor er den iøvrigt ikke det? Nå, Brian, men hvad så med Kim Larsens Værsgo, er den monstro helt ren?

I dag

Jeg er et af landets skarpeste intellekter, sagde han. Vi var på vej hen til vores hotel efter dagens indspilninger. Du er godt klar over, gentog han med eftertryk, at du arbejder sammen med et af landets skarpeste intellekter, hvorefter han drejede til højre, hvor vi skulle til venstre.

Hvem jeg er? Jeg er uden titel. Mine venner kalder mig u.t.

Han varmer sig ved ilden fra broen, han har brændt. I al sin iver glemte han bare, hvor han befandt sig i gerningsøjeblikket: På fastlandet eller isoleret på øen?

Man ved hvad man har, men man ved ikke, hvad man får. Hvilken af delene er egentlig mest skræmmende?

Mine ideosynkrasier frastøder mig.

Jeg vil også begraves i en skov, men helst først om lang tid.

Uddybende reklame

Konfus er tidligere blevet omtalt på bloggen - bl.a. her - og nu er deres længe ventede debutalbum endelig i sigte. Det bliver releaset, som det hedder på rockbranche-dansk, nu på mandag d. 4. juni og onsdag d. 6. juni er der så releaseparty/koncert/reception for udgivelsen på Apparatet på Nørrebrogade i Kbh. - se posten nedenfor.
For særlig Olesen-Olesen-aficionados - og den slags typer findes, tro mig, også til vores egen store overraskelse - kan jeg oplyse, at halvdelen af Konfus, lillebror Rasmus Kragh, igennem mange år har været fast klaver- og orgelspiller i Olesen-Olesens backingband, Orkestret, både på plade og ved koncerter. Storebror Andreas har skrevet teksterne og melodierne, mens Rasmus har arrangeret og produceret - og blandt de mange venner som har gæstemusiceret kan nævnes Klaus Mandal, Michael Lund og Hans Holten Hansen, alle kendte ansigter i førnævnte Orkestret.
Og Konfus-cd´en udsendes altså på min bror Henriks og mit pladeselskab, Melodika.

En reklame

Note til mig selv

1. Husk at betale girokortet til Sorø Kodriverlaug tirsdag.
2. Husk at tilføje medlemskabet på mit CV.

3. Overveje hvad der lyder bedst:
Peter H. Olesen, medlem af Danske Jazz-, Beat- og Folkautorer og Sorø Kodriverlaug
eller Peter H. Olesen, hyrdedigter og kodriver.

Fra Baudelaire til Bjarne med venlig hilsen

Man bør altid være beruset. Alting beror paa det: det er den eneste Opgave. For ikke at mærke Tidens skrækkelige Byrde, der knuser jeres Skuldre og knuger jer til Jorden, maa I beruse jer uden ophør. Men i hvad? I Vin, i Poesi, i Dyd - som I vil. Men berus jer.

[fra Charles Baudelaire: Parisisk Spleen, 1867 ]

S. 71 fra Klaus Høecks digtsamling Hsieh

  magnesium un
  der træerne så
  er det forår af
  tenhimlens tidli
  ge tin det er for
  år sylvius le
opold weiss´ trettenstren
  gede lut orde
ne der samler sig til me
re end ord forår er det
hjertets ubodelighed
  http//: www.forår.com

Tilståelsernes tid

Inden søgelyset alligevel uundgåeligt vil ramme mig, vælger jeg selv at stå frem og indrømme: Ja, alle mine sejre er sket under indflydelse af ulovlige stoffer.

S. 15 fra Lone Hørslevs digtsamling Lige mig:

Femogtyvende maj, jeg fortryder
jeg sagde
jeg tænkte smukke tanker om dig sidst
jeg stod her og strøg mine skjorter
        tankerække, tankespind, tankestreg - jeg har
ligesom Danmarks Mindste Ugle en
bedragerisk natur (den "muser" som en tårnfalk og snapper
i n s e k t e r  i  l u f t e n  s o m   e n   s v a l e )
- jeg forvekslede dig faktisk med en anden.
Jeg er sommetider sådan en satan, forstår du, jeg mener
jeg spiser som en bjørn og elsker som
en hengiven, herreløs kat, og jeg tænker slet ikke
       mere på d-i-g, nej
jeg tænkte på en anden
mig selv
jeg tænkte
det er sært
som slet ingen ser mig
som jeg står her i skyggen
af mit eget besværlige forhold til LYKKEN og rasler nervøst
med et skoldhedt strygejern
med damp i. Jeg kunne aldrig slå nogen ihjel. Jeg kunne aldrig bruge en
fjerkræsaks. Jeg kunne aldrig spise en ugle. Desuden er det meget forbudt.
Kirkeuglen synger på sidste vers i Danmark, om ganske få år er den sikkert
uddød.

Reunion

Mens jeg med lettelse lige har vedtaget med mig selv ikke at møde op til mit 25 års studenterjubilæum, er der åbenbart andre, som ikke har problemer med at vende tilbage, mødes igen og således konfrontere sig med fortiden. Efter 27 år vender alle tiders lille trio, Young Marble Giants, nu tilbage.
I begyndelsen af firserne var Young Marble Giants - sammen med især Joy Division og Jonathan Richman & The Modern Lovers - blandt mine favoritkunstnere. Denne beskedne waliske minimalpop-trio gjorde stort indtryk på mig - og påvirkede blandt mange andre min bror Henrik, Jan og Benny fra Haderslev og Dub Tractor alias Anders Remmer - med de nedtonede, let melankolske og sødmefyldte, amatøristiske sange på det eneste album, de nåede at udgive, Colossal Youth fra 1980. Jeg anmeldte dengang - som vist een af de få her i landet - denne plade, det var i Århus-fanzinet dB 110.
For nylig kunne bl.a. gaffa.dk så melde, at pladen - og alt andet hvad de åbenbart nåede at indspille - nu bliver genudsendt på cd, og her til aften finder jeg så ud af, at gendannede YMG spiller en enkeltstående koncert nu på søndag d. 27. maj på Hay-festivalen i Wales. Jamen, hvad venter vi på?
Alt dette og meget mere på Young Marble Giants´egen profil på det der myspace.

I dag går vi alle i plusfours

Det er 100 år siden Tintins tegner Hergé blev født.

Stikord til i dag

Jakkesæt, købe klippekort, huske pas, håndvåben, skiftetøj, pomade, skraber, barberskum, sælge bøger, kaffebar.

Tre titler til malerier hvis jeg nu var maler

Uden titel og mål og med

Monokrom og helt alene

Selvportræt af en pensel

Bekendtgørelse

I den nærmeste fremtid er jeg, min økonomiske situation taget i betragtning, villig til i en begrænset periode at opgive min integritet og sælge ud.

Noget om køer bl.a.

Jeg husker anmeldelser - ordret - fra de sidste femogtyve år. Jeg har en hukommelse på størrelse med en elefants m.h.t., hvad folk har skrevet, om det jeg har bedrevet. Sidst mente f.eks. Politikens førsteanmelder, som nærmest eneste kritikpunkt på en lang og nødtvungent rosende anmeldelse, at der var vist var ved at gå en vis inerti i Olesen-Olesens tekster, det var een til mig (Som ugen forinden i selvsamme avis sjovt nok havde skoset netop denne førsteanmelder, ja ja ...). Han mente afslutningsvis - morsomt eller perfidt - at vi, min bror og jeg, burde købe en ko.
Nå, Politikens førsteanmelder er selv - med lange mellemrum - skabende kunstner, så han må jo vide, hvor skoen trykker. Og bagefter husker læserne kun den stort opsatte anmeldelse med det store foto og de husker, hvor mange stjerner, hjerter eller wcruller, man fik.
Jeg er netop vendt hjem efter en cykeltur, som bl.a. bragte mig gennem Flommen, hvor de fornylig har sat køerne på græs, og jeg overvejer nu rent faktisk - og ikke kun for at gøre knæfald for anmelderen - at blive medlem af det lokale kodriverlaug.

Ego Vox Pop

Hvad siger du, hvis jeg siger:

Amatør?
Det er man, når man ikke kan leve af det, man gerne vil leve af, enten fordi man er for dum, doven eller talentløs.

Bitter?
Det jeg drikker morgen, middag og aften.

Legater?
Det er noget alle andre får.

Succes?
... øh ... pas.

Brødre

Når jeg ind i mellem synes, det er hårdt at arbejde sammen med min bror, og tro mig, det sker - tiere og tiere, også for ham - tænker jeg på The National. Brooklyn-bandet består, så vidt jeg kan forstå, af to brødre og så yderligere to brødre! Nå, når de har spillet sammen i 25 år, kan vi måske mødes og udveksle erfaringer.
Foreløbig kan man lytte til numre fra deres snart-på-gaden-album Boxer på deres myspace-profil, og så kan man iøvrigt fange dem på Roskilde.

Da jeg gik hen til supermarkedet sad hun på bænken og talte højt med sig selv. Da jeg vendte tilbage sad hun på hug og pissede åbenlyst. I går hørte jeg om fjerne bekendtes pludselige sygdom og død. Man skal ikke misunde andre. Man kan altid finde nogen, der har det værre end en selv. På en eller anden måde opmuntrer det mig overhovedet ikke. Måske har jeg alligevel en overset rest empati siddende et eller andet sted. Midt i moradset.

Dagens nøgterne bemærkning

Aldi-ansat til spørgende kunde: "Det kan jeg ikke svare dig på ... Jeg ved ikke alt. Hvis jeg vidste alt, arbejdede jeg nok ikke her!"

Vi unge

Vi er de unge
Det er det vi vil sige
Vi er de unge
Det er det vi kan
Vi er de unge
Det er vores budskab og talent
Vi er de unge
Vi er ikke de gamle

En reklame

Flere sko

The Smiths-guitaristen Johnny Marr, som pt. slår sine triller hos amerikanske Modest Mouse, har designet en sko. Læs mere på soundvenue.com.

Quiz uden præmier, svaret får du først sidst i september

Hvilke af de nedenstående sange vil ikke være at finde på min del af det kommende Olesen-Olesen-dobbeltalbum Kain og Abel?

a. Jeg har valgt at være ulykkelig
b. Bogholder Nidkjærs langsomme nedstigning til helvede
c. Livet er lækkert, jeg synger af glæde
d. Lille bøn ved den ukendte rockmusikers grav
e. Jeg bor i en by uden en Irma, det til at bli´ fuldstændig deprim a´

Også i dag lærte jeg noget nyt

"Noveller er små romaner". Tænk, det var jeg slet ikke klar over, men jeg har heller ingen videregående uddannelse. Det står at læse på forsiden af litteratursiden.dk, som er bibliotekernes netmagasin om skønlitteratur, og de må jo vide, hvad de taler om ...

Don´t walk away without sneakers

Så er den her, Joy Division-skoen!

[Tak til observante Lars!]

Flere stuer

1. St St.
2. Emil Aa
3. Thit

Endnu en mindestue

Johannes Jørgensens mindestue i Svendborg.

[Se også i Arkiv under 10/6 - 2006]

Arkæologisk hjemmestudie vedr. dansk punkæstetiks oprindelse

I 1976, da han selv endnu selv havde uniformt halvlangt pagehår og fuldskæg som de fleste af samtidens flippere, lavede den senere professor, billedkunstneren Claus Carstensen en række postkortcollager og -decollager fra hjembyen Sønderborg, som nok kan betegnes som landets første punkbilleder, altså kunstværker med en æstetik afledt af punk [*]. De er at se - arkiveret som D1: uden titel - i det imponerende katalog til Køge Skitsesamlings aktuelle Carstensen-udstilling FELTARBEJDE Deterritorialiseringer/Reterritorialiseringer Stedsspecifikke arbejder 1976 - 2006, som jeg nok cykler hen og ser een af dagene.

[* Billedkunstneren og bassisten Knud Odde lavede som militærnægter, på Bornholm mener jeg, en ikke-annonceret udstilling på omkring samme tidspunkt, som muligvis også kan påstås at være punk, ligesom det ikke er godt at vide, hvad Peter Bonde gik omkring og lavede i Sorø i samme tidsrum.]

Patroniserende anekdote fra provinsen

Det skotske støjpopband Josef K udgav en gang et opsamlingsalbum med titlen Young and stupid. Det er en herlig titel. For et par år siden mødte jeg ved en litterær reception i provinsen en heftig ung mand, som skrev digte. Han var meget stejl og afvisende overfor alt og havde, hvad man kunne kalde, radikale synspunkter. Således mente han f.eks., at digteren Henrik Nordbrandt burde hives ud på gaden og skydes. Jeg opponerede mod dette, dels fordi jeg egentlig holder af Nordbrandt, men vel allermest fordi jeg er imod fysisk vold. Jeg talte stilfærdigt og fornuftigt for mit synspunkt og den unge mand modererede da også til slut sin holdning. Nu mente han kun, at det var forlagsdirektør Johannes Riis, som skulle hives ud på gaden og skydes.

Ikke langt herfra

Jørgen Sonne: Varm sommerdag mellem sivene, Tjustrup.
Olie på pap. Vestsjællands Kunstmuseum, Sorø

Hvis et bøgetræ havde en kassekredit ville den så også være overtrukket?

Nej, det er ikke særlig rock & roll at gå og vente på afslag på en ansøgning fra en offentlig instans. Naturen, skoven f.eks., er ligeglad, den springer bare ud. Kan man lære noget af det? Som menneske, mener jeg. Jeg tror det ikke, men det er nu rart nok at overvære. Een gang til.

Flere Steven Wright one-liners

Right now I'm having amnesia and deja vu at the same time. I think I've forgotten this before.

He asked me if I knew what time it was. I said, "Yes, but not right now."

Everywhere is walking distance if you have the time.

You can't have everything. Where would you put it?

I have the world's largest collection of seashells. I keep it on all the beaches of the world... Perhaps you've seen it.

When I die, I'm leaving my body to science fiction.

Is it weird in here, or is it just me?

"When I was a little kid, I wished the first word I ever said would be the word quote, so right before I died, I could say unquote"

Steven Wright

På mandag udkommer Så er det sagt-cd´en med Mouritz/Hørslev Projektet, et samarbejde mellem sangeren og sangskriveren Mads Mouritz og forfatteren Lone Hørslev.
Den plade glæder jeg mig til at høre. Det, jeg hidtil har hørt fra duoen, vil jeg betegne som sødmefyldte, dekonstruerede nutidige viser, hvis det ellers giver nogen mening.

(eller omvendt!)

Dig og verden, grundlæggende

Du kan begå en af følgende fejl:
a. Tro, at alle andre har det, som du har det (Jubeloptimisten).
b. Tro, at du er den eneste, som har det, som du har det (Jubelpessimisten).

Mere Schelde fra samme udstilling.

Til anbefaling

Morten Scheldes udstilling "The Great Fiction of Science"
Vestsjællands Kunstmuseum, Sorø t.o.m. 24. juni

- og nej, jeg har ikke modtaget henvendelser fra nyalliance.dk om at stille op, men dagens bemærkning må alligevel være Gitte Seebergs: Nok er nok!

Politisk hjælpeløs, en tilståelse

Min kynisme, individualisme og illusionsløshed burde gøre mig til ultraliberal eller højreanarkist. Min retfærdighedssans og magtlede gør mig en oplagt socialist. Selv er jeg i vildrede. Jeg blev myndig på kanten til 1980´erne. Midt i det man kaldte postmodernismen. Jeg er imod den til enhver tid siddende regering, sagde jeg dengang som nu. For tiden siger jeg det med stadig større overbevisning.

Update

Mere om Kain og Abel her

Tys tys

Det er meget godt at have planer, man skal bare være villig til at ændre dem, og i værste - eller bedste - fald skrotte dem. Når man arbejder sammen med andre mennesker skal man være villig til at lade sig påvirke, lade sig gribe af øjeblikket og omstændighederne.
Jeg er for tiden i gang med at indspille en plade, min første soloplade så at sige, og grunden til at jeg ikke har skrevet meget om dette projekt her på min blog, som ellers kun handler om mig og mit, er, at min bror - og sangskriverkollega gennem 25 år - også kender til internettet og heriblandt denne blogs eksistens. Han skal ikke vide for meget. Ligesom jeg ikke skal vide for meget om, hvad han går og foretager sig på det, der skal blive til hans solo-plade.
De to solo-plader bliver til slut samlet og udgivet som en dobbelt-cd. Det sker til september. Under fællestitlen Kain og Abel. Men det er om lang tid. Heldigvis. Der er endnu meget at gøre. I selskab med nye kolleger og - tør jeg bruge ordet - nye venner.
Jeg røber ikke for meget, hvis jeg fortæller om sangene på min plade, at de kredser meget om tab. Tab og tabere men også trods. Død og afslutning på forskellige planer, men også livsvilje, viljen til at rejse sig igen. Tunge sager, måske, men livet er ikke en skovtur. Og jeg synes også, at sangene er trodsigt muntre. De har titler som Mindestue for mig selv, Jeg har valgt at være ulykkelig og En tordensky på cykel. Det siger vel et eller andet. Uden at sige for meget. For min bror læser som sagt med.

Min 1. maj tale

Jeg er på bar bund
Jeg har intet at tabe
I og for sig et udmærket udgangspunkt

- Udkommer i dag og den glæder jeg mig til at læse.
Denne blogs foretrukne omslagsgrafiker Svend-Allan Sørensen står for det kastrationsangstfremkaldende omslag.